Hvad er vindkryds?

Et vindkryds er en form for afstivning i tagkonstruktionen, der typisk består af stålbånd eller trælægter, som monteres diagonalt på tværs mellem spærene.

Formålet med vindkrydset er at modvirke sideværts bevægelser i taget, især dem der skyldes kraftig vind. Når vinden trykker på siden af huset eller skaber sugende kræfter over tagfladen, kan taget blive skubbet skævt – vindkrydset holder konstruktionen stiv og i korrekt position.

Hvor stramme skal de være?

Et vindkryds skal være stramt nok til at stabilisere tagkonstruktionen, men ikke så stramt, at det skaber spændinger eller træk i spærene, før der faktisk er en belastning. Det vigtigste er, at:

  • Krydset skal sidde stramt uden slør, så det straks kan tage imod vindpåvirkningen.
  • Båndene er fastgjort til alle spær de kommer forbi.
  • Det må ikke hænge løst– da det i så fald ikke vil yde nogen stabiliserende effekt.
  • Båndene spændes normalt med en strammer, indtil der er en fast, men ikke overbelastende, modstand.
  • Ved brug af trælægter som vindkryds, skal de monteres diagonalt og fastgøres solidt til spærene, så de arbejder i tryk og træk.

 

– din byggesagkyndige, lige ved hånden!

error: Højreklik er ikke tilladt !