Hvorfor skal undertagets overlap kontrolleres?
Undertaget fungerer som tagets anden barriere mod regnvand og sne. For at kunne lede vandet væk fra konstruktionen er det afgørende, at overlap mellem banerne er tilstrækkelige og udført korrekt. Hvis overlap er for små eller ikke ligger rigtigt, kan vand trænge ind bag undertaget, hvilket øger risikoen for fugtskader og nedbrydning af træet.
Hvad er kravet?
Som udgangspunkt skal der være minimum 200 mm overlap på alle steder, hvor der er et løst overlap. Producenternes anvisninger kan dog variere, og kravet afhænger også af, om undertaget monteres vandret eller lodret. I videoen vises hvor undertaget er monteres lodret (langs spær), men at nederste stribe undertag er monteret vandret, og derfor stiller krav til 200mm overlap. Under tilsyn kontrolleres derfor, at overlap er udført så konstruktionen forbliver tæt og holdbar.

